TANDKRONE

Svækkede, revnede eller rodbehandlede tænder har behov for en krone, for at sikre den længste levetid. En tandkrone styrker tanden og dækker hele dens overfalde. Kroner bliver lavet i forskellige materialer. I dag bliver de fleste lavet i porcelæn, fordi mange patienter ønsker det pæneste resultat.

Tandkrone

Svækkede, revnede eller rodbehandlede tænder har behov for en krone, for at sikre den længste levetid. En krone styrker tanden og dækker hele dens overfalde.

Kroner bliver lavet i forskellige materialer. I dag bliver de fleste lavet i porcelæn, fordi mange patienter ønsker det pæneste resultat.

 

vÆRD at vide om en kronebehandling

Vi anbefaler dig en kronebehandling, fordi din tand er udboret, svækket og risikerer at flække. Da tanden i forvejen er meget behandlet og der oprindelig har været et godt stort hul i den, er tandnerven gennem årene påvirket en del. Undersøgelser viser, at det ved nogle af kronebehandlingerne kan blive nødvendigt senere at rodbehandle tanden, hvis nerven dør. Vi gør det ikke rutinemæssigt på forhånd, da denne risiko er forholdsvis lille, og der er risici ved rodbehandling, ligesom det er et fordyrende led. Tanden har selvfølgelig også styrkemæssig bedst af ikke at være rodbehandlet.
Er tanden rodbehandlet, er det ofte nødvendigt at forsyne tanden med en opbygning i plast evt. kombineret med en stift før tanden kronebehandles.

Efter behandlingen, men før bedøvelsen aftager, er det en god ide at tage et par smertestillende tabletter (f.eks. panodiler), da vævet naturligt reagerer med gener/ smerte efter beslibning eller aftrykstagning. De typiske gener/ smerter vil være kuldefølsomhed, ømhed fra tandkødet, evt. varmesmerter og evt. smerter ved tygning. Oplever du at smerterne ikke forsvinder efter et par dage, er det vigtig at du kontakter os, så vi kan hjælpe dig med f.eks. beslibe i højden, flourpensling mv. Tandkødet skal indtil den rigtige krone sættes på, plejes med en blød tandbørste evt. elektrisk tandbørste. Tandkødet masseres forsigtig da det er sårbart de første par dage.

Efter at kronen er sat fast på tanden, bør du vente 1 time før du spiser. Vent 24 timer med at bruge tandtråd og tandstikker. (Børst blidt og omhyggeligt fra tandkødet og op over kronen med små fejende bevægelser).

Der kan være efter symptomer et stykke tid. Langt de fleste oplever smertefrihed efter 1 uges tid, men der kan være gener op mod 3-6 måneder. Som regel klinger symptomerne af. Det er vigtigt du kontakter os, hvis du har gener af din krone, da det som regel kan afhjælpes. Kun meget sjældent er det nødvendigt med yderligere behandling efter 3-6 måneder. Korrektion og efterbehandling som justering af højden, fluor penslinger er inkluderet i kroneprisen.
Derimod er en evt. rodbehandling ikke inkluderet i prisen.

Tanden har nu cirka samme styrke som en sund tand, dvs. den kan tåle almindelig tyggefunktion. Derimod kan den naturligvis knække ved tygning i sten (f.eks. i brød), hagl, metal, knoglesplinter i kød eller lignende. Har du et ekstremt hårdt bid eller skærer du tænder, anbefaler vi en bideskinne til nattebrug, pga. stor risiko for at porcelænet på kronen knækker.

 

Garanti på tandkroner

På guldkroner, metalkeramik-kroner og porcelænskroner yder vi 100 % garanti på materialefejl i 5 år ved normalt brug.

Garantien omfatter ikke mulige senfølger, som rodbehandlinger, rodfrakturer, rodspidsoperationer eller defekter/ caries opstået på/i omgivende tandsubstans.

Skal jeg vælge en Tandkrone eller en tandbro?

Kronerne, typisk 3-4 stk., er støbt sammen. Denne løsning er god, hvis du mangler eller mister en tand, der sidder ved siden af to svage, men rodstærke nabotænder, der alligevel ville have glæde af en kronebehandling. Er nabotænderne intakt vælger man implantat til erstatning for manglende tand. En brobehandling er som oftest billigere end at lave implantat. Men der er fordele ved begge behandlinger, og vi vil derfor gerne råde dig individuelt.

Andre behandlinger

HvaD mener patienterne?

Vi laver jævnligt tilfredshedsundersøgelser hos vores patienter.

Det siger patienterne

sådan finder du os

Klinikken ligger i Esbjerg V, tæt på offentlig transport og gode parkeringsmuligheder.

sE kort