UA-36612688-1
Værdigrundlaget hos Tandlægerne Fyrvej udgøres af fire elementer: Kvalitet – Service – Hygiejne – Value for money
Kvalitet
Kvalitet vil først og fremmest sige at vi rent fagligt konstant er på et højt niveau. Det betyder at tandlæger, tandplejere og klinikassistenter skal leve op til vore kvalitetskrav.
Tandlægerne Fyrvej har de seneste år investeret i nyeste udstyr, hvilket bl.a. betyder at klinikkens journal- og røntgensystem er fuldt digitaliseret. Af andet nyt udstyr kan nævnes Cone Beam CT-scanner, computerstyrede bedøvelsesmaskiner, NiTi rodbehandlingssystemerne BioRaCe og Reciproc samt operationsmikroskop til komplicerede rodbehandlinger.
Internt udveksles der dagligt erfaringer og patientkasus debatteres ofte således at komplicerede tilfælde bliver set på af flere behandlere. Ligeledes har vi et internt kvalitetssystem, der gør, at f.eks aftryk til kroner kontrolleres af 2 tandlæger før det sendes ud af huset.
Efteruddannelse er obligatorisk for samtlige medarbejdere.
Service
Service her på klinikken er mange ting, f.eks. et smil og øjenkontakt med patienterne sammen med en hurtig og kompetent betjening. Service betyder også at vi altid forsøger at være imødekommende overfor vores patienter samt allerhelst giver patienterne mere end de forventer.
Størrelsen på vores klinik betyder at vi til vores akutte patienter altid kan finde en tid til behandling samt, at du ikke vil opleve, at vi har ferielukket.
Hygiejne
Hygiejnen på klinikken har første prioritet. Det gælder patientsikkerhed, men også sikkerhed for personalet
Alle på klinikken har ansvar for at klinikken konstant har en høj hygiejnestandard. Det betyder at hygiejne er vores vigtigste fokuspunkt og at alle er med til at eliminere eventuelle brister.
Klinikken lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. vakum-autoklavering af boremaskiner samt vakum-autoklavering af alle andre former for behandlingsudstyr.
December 2014 er klinikken blevet ISO 9001 certificeret indenfor hygiejne, behandlinger og ledelse.
Value for money (værdi for pengene)
Når vi taler tandbehandling kan vi ikke komme udenom at tale økonomi. Værdi for pengene hænger sammen med kvalitet, service og hygiejne. Når du som patient har været her på klinikken vil vi gerne, at du har følt, at du har fået en god behandling for pengene, samt at pris og behandling står i forhold til hinanden.
I vores prisliste kan du se hvad de enkelte behandlinger koster.
Det er dog vigtigt – især ved større behandlinger – at du taler økonomien igennem med din tandlæge eller tandplejer.